Musik er en del af vores kulturarv og kulturliv. Musik er en af de kunstarter som har eksisteret og betyder noget for os mennesker i allerlængst tid. Det er ikke kun underholdning, men også en udtryksform. Igennem dette medie kan vi fortælle og høre om knuste hjerter, vild kærlighed, sindssyge fester og politiske budskaber. Her kan vi skabe associationer og mødes mentalt med folk vi ellers ikke har meget til fælles med. Musik er derfor noget vi higer efter og konstant opsøger. Men hvor er så de bedste steder at finde den musik man ønsker at lytte til?
Overordnet set kan man sige at der er 3 gode muligheder. Der er nemlig koncertsteder hvor man kan høre musikken live, butikker hvor man kan købe de fysiske plader og så internettet, hvor man nemt kan afspille næsten alt elektronisk. Nedenfor kommer her tre konkrete forslag til, hvilke forskellige platforme man kan finde disse muligheder på:
Online streamingtjenester er gode fordi de er lette løsninger. Her er musikken lige ved hånden, og denne løsning er derfor stadig mere og mere populær – særligt blandt de unge. Det andet sted hvor du finder musik er måske ikke så brugt længere. Men mange steder er det stadig en god mulighed at gå ned i butikken og købe en fysisk cd med musikken på. Har man en cd-afspiller er dette både hyggeligt og autentisk. Nogle vælger endda de endnu mere klassiske LP’er. Men skal oplevelsen være helt reel, så skal man gå til en koncert. Her er musikken live, og man kommer tæt på kunstneren selv. På den måde oplever man her musikken langt mere intenst og unikt end normalt.